DBA's Brugervilkår
Opdateret: 25.06.2021
Velkommen til dba.dk!
Introduktion
Velkommen til DBA, et Schibsted-selskab der formidler køb og salg gennem annoncering på hjemmesiden dba.dk. Når du besøger dba.dk, accepterer du følgende vilkår. Disse ydelser stilles til rådighed for dig af Schibsted Denmark ApS, Wildersgade 8, 1408 København K, Danmark, CVR-nr. 20618175 (”DBA”), som er en del af Schibsted-koncernen med Schibsted ASA, Akersgata 55, 0180 Oslo, Org-nr. 933739384, som DBA’s moderselskab. Disse vilkår træder i kraft 28.09.2009 med senere justeringer.
Anvendelse af DBA
Du kan oprette dine annoncer og andet indhold (samlet benævnt ”Indhold”) i relevante kategorier eller områder og du accepterer ikke at gøre følgende:
- overtræde nogen former for love, herunder Lov om forbrugeraftaler, Købeloven, Aftaleloven og Markedsføringsloven;
- krænke nærværende vilkår eller vores Regler for annoncering
- være usand eller vildledende:
- krænke tredjemands rettigheder, eksempelvis ved at tilbyde at sælge forfalskede varer eller på anden måde krænke ophavs-, varemærke-, eller andre immaterielle rettigheder;
- distribuere eller inkludere spam, kædebreve eller pyramidespil;
- distribuere virus eller andre teknologier, der kan skade dba.dk eller brugerne af dba.dk's interesser eller ejendom;
- belaste vores infrastruktur urimeligt eller forstyrre driften af dba.dk;
- kopiere, ændre eller distribuere andre personers Indhold;
- benytte nogen former for robot, søgerobotter, scrapers eller andre automatiske midler til at få adgang til dba.dk og indsamle indhold til noget formål uden vores udtrykkelige tilladelse;
- sammenstille eller på anden måde indsamle oplysninger om andre, herunder e-mail-adresser, uden udtrykkeligt samtykke;
- omgå foranstaltninger, der anvendes til at forhindre eller begrænse adgang til vores ydelser.
Fortrydelsesret
I visse tilfælde kan fortrydelsesretten som beskrevet i lov om forbrugeraftaler (forbrugeraftaleloven) være gældende for din indrykning af Indhold, herunder annoncer, samt for abonnementer, pakkelabels og andre ydelser leveret af DBA. Nærmere oplysninger om din fortrydelsesret fremgår af de to følgende afsnit.
Fortrydelsesret - Annoncer og andet indhold, abonnementer mv.
Fortrydelsesretten gælder under ingen omstændigheder for Indhold, der i henhold til DBA's regler om annoncering eller disse brugervilkår (i) er blevet fjernet fra webstedet eller (ii) er blevet indrykket af brugere, der er udelukket fra at benytte DBA's tjenesteydelser, eller (iii) for hvem der gælder særlige begrænsninger.
Medmindre andet aftales, accepterer du at dit Indhold vil blive indrykket/leveret af DBA inden udløbet af den lovfæstede fortrydelsesperiode. Du accepterer også, at en eventuel fortrydelsesret bortfalder, så snart DBA har opfyldt aftalen om indrykning af det pågældende Indhold.
Hvis fortrydelsesretten gælder for den tjenesteydelse DBA leverer, accepterer du, at DBA er berettiget til at kræve betaling for den del af tjenesteydelsen, der allerede er leveret, såfremt du gør brug af din fortrydelsesret. Er der tale om en annoncerings- eller abonnementsydelse vil denne forholdsmæssige tilbagebetaling blive beregnet ud fra antallet af resterende dage i din annoncerings- eller abonnementsperiode på det tidspunkt, hvor du gør brug af din fortrydelsesret, set i forhold til den aftalte annoncerings- eller abonnementsperiode.
Hvis du gør brug af din fortrydelsesret, vil DBA refundere dig det beløb du har betalt for tjenesteydelsen fratrukket et beløb, der står i rimeligt forhold til den del af tjenesteydelsen, der allerede er leveret, jf. ovenfor, senest 14 dage efter modtagelse af din fortrydelsesanmodning. Klik her for at få flere oplysninger om hvordan du gør fortrydelsesretten gældende.
For så vidt angår indrykning af betalingsannoncer på DBA's online platforme forpligter DBA sig til at vise de pågældende annoncer indtil de annoncerede varer er solgt eller ikke længere er i din besiddelse, dog aldrig længere end den aftalte annonceringsperiode. Du accepterer at DBA's tjenesteydelse herefter anses for fuldt udført og at en eventuel fortrydelsesret derfor bortfalder.
Fortrydelsesret - Pakkelabels
Som forbruger har du ret til at fortryde dit køb af pakkelabels. Fortrydelsesretten gælder indtil det tidspunkt, hvor du har gjort brug af pakkelabelen, dog højst 14 dage efter du har modtaget pakkelabelen.
Ønsker du at gøre brug af din fortrydelsesret kan du gøre dette ved, inden fortrydelsesfristens udløb, at sende en utvetydig erklæring herom til support@dba.dk eller DBA, Axel Kiers Vej 11, 8270 Højbjerg. Du kan også vælge at udfylde og indsende vores standardfortrydelsesformular, som du finder her.
Hvis du gør brug af din fortrydelsesret, vil DBA refundere dig det beløb som du har betalt for pakkelabelen, senest 14 dage efter modtagelse af din fortrydelsesanmodning.
Misbrug af DBA
Benyt venligst knappen "Anmeld annonce" på de enkelte annoncer til at fortælle os om eventuelle problemer eller stødende indhold, så vi sammen kan sikre annoncekvaliteten på dba.dk. Vi forbeholder os retten til at begrænse eller afslutte vores ydelse, fjerne lagret indhold og træffe tekniske og juridiske foranstaltninger for at afskære brugere fra vores side, hvis vi mener, at de skaber problemer, eller deres handlinger er uforenelige med ordlyden eller ånden i vores politik. Vi kan beslutte os for at benytte nogle af disse foranstaltninger, fjerne lagret indhold eller afskære en bruger fra vores side, men vi påtager os ikke noget ansvar for overvågning af vores side, ydelser eller for uautoriseret eller ulovligt indhold eller brugernes benyttelse af vores hjemmeside eller ydelser.
Rettigheder til indhold
Du indvilliger i ikke at kopiere, ændre eller distribuere vores hjemmeside eller dens indhold, ophavsrettigheder eller varemærker.
Ved oprettelse af Indhold på DBA's tjenester giver du DBA og hermed koncernforbundne selskaber en ubegrænset, vederlagsfri, uigenkaldelig og overdragelig ret til at tilgængeligøre, ændre og fremstille eksemplarer af hele eller dele af det pågældende Indhold, herunder data, tekst og billeder. DBA gør brug af denne ret til eksempelvis lagring og visning af dine annoncer samt til markedsføringsformål.
Du giver derudover DBA ret til at hindre og påtale tredjemands kopiering eller uberettigede anvendelse af hele eller dele af det Indhold du opretter på DBA's tjenester, herunder i tilfælde hvor der sker crawling (kopiering) af DBA's tjenester eller tjenester hvortil det pågældende Indhold er overført.
Intet i disse vilkår begrænser dine rettigheder til selv at anvende det Indhold, herunder data, tekst og billeder, du opretter på DBA's tjenester.
Overtrædelse
Retmæssige ejere af ophavsrettigheder, varemærker eller andre immaterielle rettigheder kan rapportere annonceret indhold, som krænker deres rettigheder, og anmode om, at dette indhold fjernes. For at iværksætte dette skal du udfylde formularen meddelelse om krænkelse, underskrive den sende den til support@dba.dk. Bemærk, at denne formular kun skal anvendes til indberetning af krænkende indhold. Brug venligst Kundesupport til alle andre forespørgsler, så vi kan sikre os, at de behandles korrekt og omgående.
Priser og betalinger
Vi opkræver betaling for visse ydelser. Såfremt den ydelse, du bruger, kræver betaling, vil det være muligt for dig at gennemgå og acceptere betalingen (inkl. moms), før du køber ydelsen. Vores priser er opgivet i danske kroner, og vi kan ændre dem fra tid til anden. Vi kan vælge at ændre vores priser midlertidigt for produkter eller nye ydelser. Din betaling til os kan ikke refunderes, og du er ansvarlig for at betale ved forfald. Såfremt du ikke betaler, kan vi begrænse din mulighed for at bruge ydelserne.
DBA+
DBA+ er et abonnement, der giver dig en række særlige fordele. Blandt andet indebærer DBA+, at dine annoncer bliver særligt fremhævede, at du får ekstra rabat på fragt, og at du får mulighed for automatisk fornyelse af alle dine annoncer, herunder dine gratis annoncer.
Abonnementet løber 1 måned af gangen og fornyes automatisk ved udløbet af hver abonnementsperiode. Du kan til enhver tid opsige dit abonnement under ”Min profil" til udgangen af den igangværende abonnementsperiode.
Betalingen for dit DBA+ abonnement trækkes automatisk ved udgangen af abonnementsperioden fra den konto, som du har angivet ved oprettelsen af dit DBA+ abonnement.
Sikkerhed
Kontakt Kundesupport med det samme, hvis du har mistanke om, at din e-mailadresse eller din adgangskode til dba.dk er blevet misbrugt. Du er ikke ansvarlig for eventuelle tab, der opstår efter du har kontaktet Kundesupport for at spærre din konto. DBA vil ikke dække noget tab i et større omfang end angivet i den danske lovgivning om visse betalingsmidler, hvis tabet er en følge af, at din e-mail og adgangskode er blevet misbrugt.
Lukning af Din Konto
Du kan til enhver tid uden yderligere varsel lukke eller spærre din dba.dk konto ved at sende en meddelelse til Kundesupport.
Professionelle Værktøjer
DBA stiller nogle supplerende, professionelle værktøjer til rådighed for registrerede brugere, eksempelvis boost.dba.dk. Du har mulighed for at abonnere på disse værktøjer i tegningsperioden mod betaling af det gældende gebyr. Der vil ikke ske tilbagebetaling, såfremt du vælger ikke at benytte dig af det fulde omfang af de ydelser, der er stillet til rådighed, men vi vil foretage refundering, hvis vi af en eller anden grund lukker vores ydelser permanent, inden dit abonnement udløber. DBA kan fra tid til anden ændre de ydelser, der stilles til rådighed i vores professionelle værktøjer. Såfremt værktøjerne er midlertidigt utilgængelige af en eller anden grund, vil vi forlænge din abonnementsperiode med en tilsvarende periode.
Ansvar for oprettelse af Indhold
Du indestår for, at det Indhold du opretter på DBA's tjenester, er i overensstemmelse med DBA's regler for annoncering, ikke overtræder nogen love (herunder den danske Markedsføringslov) og ikke krænker tredjemands rettigheder. Dette gælder, uanset om oprettelsen af Indhold sker manuelt eller ved brug services (f.eks. ”automatisk overførsel”-funktionen), som tillader Indhold at blive hentet automatisk fra andre hjemmesider.
Såfremt du anmoder DBA om at foretage manuel eller automatisk oprettelse af Indhold ved kopiering fra en hjemmeside eller andet digitalt medie, indskærpes det, at du skal indhente alle nødvendige samtykker/licenser fra tredjemand før DBA anmodes om at foretage kopieringen.
DBA er berettiget til at fjerne Indhold fra DBA's tjenester uden varsel, hvis DBA vurderer, at det er nødvendigt for at bringe en krænkelse af tredjemands ret til ophør, undgå en sådan eller overholde lovgivningen i øvrigt. DBA forbeholder sig ligeledes retten til at fjerne Indhold, der vurderes at være i strid med DBA's regler for annoncering, til skade for DBA's goodwill eller i øvrigt er upassende.
Du har bevisbyrden for, at din oprettelse af Indhold på DBA's tjenester ikke krænker tredjemands rettigheder og skal straks på DBA's anmodning, fremlægge dokumentation for at alle nødvendige samtykker/licenser er indhentet.
DBA gennemgår ikke det Indhold du opretter for at sikre, at det ikke krænker tredjemands rettigheder eller dets lovlighed i øvrigt. Du indvilliger i at skadesløsholde DBA for ethvert tab som DBA måtte lide og erstatte enhver omkostning, herunder rimelige omkostninger til rådgivere, som DBA måtte afholde som følge af, at Indhold oprettet på DBA's tjenester viser sig eventuelt at krænke tredjemands ret eller stride mod lovgivningen i øvrigt.
Rangordning af annoncer
Den parameter, som ligger til grund for rangordning af annoncer på DBA, når en bruger søger på en vare, er indrykningstidspunktet (nyeste rangerer øverst).
Annoncørerne kan herudover tilkøbe fremhævning af annoncer, hvilket medfører, at en fremhævet annonce rykkes øverst op i søgeresultatet med forskellige intervaller alt efter annonceringstype. Annonceringstypen kan vælges frit af annoncøren. Dertil kommer, at brugerne selv kan indlægge relevante filtre i søgeresultaterne for at imødekomme egne præferencer.
DBA's ansvar
DBA er ikke involveret i selve transaktionen mellem køber og sælger og er ikke selv sælger eller leverandør af varer eller ydelser, der annonceres til salg på vores platforme. Vi påtager os ikke noget ansvar for varer eller ydelser, som du køber ved brug af vores platforme. Du indvilliger i ikke at holde os ansvarlig for ting, som andre brugere annoncerer eller foretager sig. Det meste af vores indhold kommer fra andre brugere, så vi kan ikke garantere for nøjagtigheden af indholdet eller brugerkommunikation, kvaliteten, sikkerheden eller lovligheden af det, der tilbydes. Vi kan heller ikke garantere kontinuerlig eller sikker adgang til vores ydelser eller dba.dk. Som følge heraf fraskriver vi os udtrykkeligt - i det omfang det er lovligt tilladt – alle garantier, indeståelser og betingelser, udtrykkelige eller implicitte, herunder kvalitet, salgbarhed, handelsmæssig kvalitet, holdbarhed, egnethed til et bestemt formål, og det der følger af lovgivningen. Vi er ikke ansvarlige for tab, uanset om det drejer sig om penge (herunder fortjeneste), goodwill eller omdømme eller andre særlige, indirekte eller følgeskader, der opstår som følge af din brug af vores hjemmeside og ydelser, selvom du underretter os herom, eller vi med rimelighed kunne forudse muligheden for sådanne skader.
Såfremt vi bliver fundet ansvarlige til trods for de foregående afsnit, er vores ansvar over for dig eller nogen tredjemand (hvad enten dette ansvar er opstået kontraktligt, uden for kontrakt, ved uagtsomhed, objektivt ansvar, lov eller anden måde) begrænset til det største af (a) den samlede betaling, du betaler til os i de 12 måneder forud for den sag, der giver anledning til erstatningsansvar, eller (b) kr. 1.000,-.
Personlige oplysninger
Ved at benytte hjemmesider med ydelser, der tilbydes af DBA, indvilger du i, at vi indsamler, overfører, lagrer og bruger dine personlige oplysninger på servere placeret i Danmark og den Europæiske Union som nærmere beskrevet i vores Persondatapolitik. Du er ansvarlig for, at dine personlige oplysninger er nøjagtige samt for at beskytte oplysninger omkring din adgangskode. Såfremt din adgangskode er blevet misbrugt af en eller anden grund, bør du straks anmode Kundesupport om at ændre din adgangskode og spærre din konto.
MitID-validering
DBA tilbyder alle brugere muligheden for at MitID-validere deres brugerprofil, og ved at gøre brug af denne mulighed bekræfter du din identitet. Det tager kun få minutter at MitID-validere din brugerprofil, og du behøver kun at gøre det én gang.
DBA kan når som helst kræve, at du MitID-validerer din brugerprofil (eksempelvis når du uploader Indhold eller på baggrund af en konkret forespørgsel fra kunde support), og forbeholder sig retten til at deaktivere din brugerprofil og eventuelt Indhold indtil, MitID-valideringen er gennemført.
Annullering af ydelser
Visse ydelser, der leveres af dba.dk, er omfattet af Lov om forbrugeraftaler. Denne lov giver forbrugerne mulighed for at annullere køb, der er foretaget via internettet inden for 14 dage, eller indtil en ydelse er produceret eller leveret. DBA's ydelser er produceret og leveret umiddelbart efter købet, og din ret som forbruger til at annullere købet udløber på dette tidspunkt.
Generelt
Disse vilkår og de andre relaterede vilkår, der er angivet på dba.dk, udgør hele aftalen mellem DBA og dig og erstatter alle tidligere aftaler. Andre vilkår der vedrører et specifikt produkt eller en specifik ydelse udbudt af DBA har, i tilfælde af uoverensstemmelser, forrang i forhold til disse generelle vilkår.
Denne aftale reguleres af lovgivningen i Danmark. Du er indforstået med, at aftalen ikke er underlagt eksklusivt værneting ved domstolene i Danmark. Såfremt DBA ikke håndhæver nogen særlig bestemmelse, betyder dette ikke, at vi har givet afkald på vores ret til at gøre dette på et senere tidspunkt. Såfremt en domstol finder nogen af disse betingelser ugyldige, vil de resterende betingelser stadig gælde. Vi kan overdrage denne aftale efter eget skøn i overensstemmelse med nedenstående bestemmelser vedrørende underretning herom. Dine meddelelser skal sendes til support@dba.dk
Ændringer eller Rettelser
Vi kan opdatere disse vilkår til enhver tid, således at opdateringerne træder i kraft næste gang, du opretter Indhold på DBA's tjenester eller efter 30 dage, afhængig af hvad der sker først. Ingen anden ændring af denne aftale vil være gyldig, medmindre den fremsættes skriftligt. Send spørgsmål, kommentarer eller klager til Kundesupport.